Velkommen
Jeg er autoriseret psykolog, uddannet cand.psych. fra Århus Universitet og medlem af Dansk Psykologforening. Jeg har arbejdet som klinisk psykolog i 16 år.
I min psykologpraksis tilbyder jeg rådgivning og behandling, supervision, coaching og undervisning til privatpersoner såvel som grupper og organisationer.
I efteråret 2015 har jeg indledt et klinikfællesskab med autoriseret psykolog Marianne Sander. Vi deles om lokaler og har hver vores selvstændige praksis. Forud for dette har jeg gennem 5 år haft klinikfællesskab med bevægelsespædagog, kranio-sakralterapeut Helle Stubbe i impuls.
Jeg har bred klinisk erfaring fra arbejde med børn, unge og voksne, og er vant til at arbejde med enkeltpersoner såvel som par, familier, netværksgrupper og arbejdsrelaterede grupper.
Jeg har erfaring fra arbejde med organisationer i relation til samarbejde og udvikling.
Du er meget velkommen til at søge inspiration og oplysninger på min hjemmeside. Og du er til enhver tid velkommen til at kontakte mig for en uddybende og uforpligtende drøftelse.